Det, du gør, er altid OK.

Det letteste i verden, når vi kigger tilbage, er at se på alle de stunder, hvor vi ikke slog til. Eller hvor vi skabte smerte. Eller hvor vi ikke forstod.

Men når vi gør det. Ser tilbage. Er det letteste i verden også at glemme de forudsætninger, vi stod i på det givne tidspunkt. Vi glemmer vores bekymringer, vores press, vores måske ked-af-det-hed. Vi glemmer simpelthen nuancerne, der skaber billedet på, hvorfor vi måske ikke slog til. Eller skabte smerte. Eller ikke forstod.

Og vi glemmer dette vigtige:

Du gjorde dit bedste.

Vi gør nemlig alle vores bedste til hver en tid. Og ja. Nogle gange skaber vores bedste smerte. Nogle gange slår vores bedste ikke til. Men det er stadig vores bedste.

Og når vi gør vores bedste, kan ingen forlange mere af os.
Heller ikke os selv.

Det forhindrer os ikke i at lære. I at reflektere. Og heller ikke i at komme tilbage og sige, at vi er kede af det, der skete.

Men glem skylden. Glem selvkritikken. Glem utilstrækkeligheden.

Ingen af os leverer altid det optimale. Ingen.

Men vi gør altid vores bedste. Og ingen. Ingen.
Kan forlange mere.

Kærligst,
Flora ❤️

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar