Der er dage, hvor solen kun skinner udenfor vinduet

Dage, hvor vi har lyst til at krybe ned under dynen og gemme os væk, ikke kun for verden, men også for os selv.

At ligge i fosterstilling og føle sig lille og sårbar igen.

Men vi gør det sjældent, vi tager os som regel sammen og går videre ud i verden.
Hører vores fortids skarpe stemme: Tag dig sammen, hold op med at pive!

Men vi må godt pive, vi må godt mærke sårbarheden. Og tage hånd om den og os.

Det er, når vi tør være med sårbarheden i os, at vi er allersmukkest, som menneske.

Det er ofte her, vi udvikler os allermest.

Og kan verden ikke rumme den, så lad verden vente et øjeblik. For verden løber ingen steder, den er der også i morgen.

Kunsten er, at turde være hele dig, uden at lade dig drukne i "piv" og "det er svært" og "verden er dum", men mere at opdage styrken i at kunne være med dig selv og give dig selv omsorg, når du trænger allermest.

At være autentisk som menneske, kræver at du tør være med det hele i fuld åbenhed.

At du tør være dig.

Og se styrken i det.

Se styrken i, at du har meget mere i dig, der virker, end der ikke virker.

At du er smuk, også når du er "grim" og at du aldrig dømmer, hverken dig selv eller andre, fordi du ved at alt i sidste ende handler om dig og din evne til at turde være med hele dig.

Råt, usødet... og helt ny.

Kærligst,
Flora ❤️

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar