Gemmer du dig for verden?

 


 

Gemmer du dig?

Nogle gange bliver livet for meget. For mange aktiviteter måske. For meget uro omkring os. For meget larm.

For meget sårbarhed.

Og vi gemmer os for en stund. Det er helt OK. Naturligvis. Det er OK at gemme sig. For en stund.

At drage omsorg for og hvile.

Men vi kan nogle gange gemme os så godt, at vi ikke kun gemmer os for uroen og larmen. Men kommer til at gemme os for os selv.

Og for livet.

Vi bliver pludselig så optagede af vores gemme, at vi måske nærmest bliver bange for at komme ud. Fordi vores gemme pludselig bliver vores verden. Og vi tror, at alt udenfor er uoverskueligt og farligt. Og her begynder vi måske at gemme os ikke for verden - men for os selv.

Det er OK at gemme sig for en stund. Men når vi gemmer os for uroen og for larmen. Gemmer vi os også for skønheden og musikken. Når vi gemmer os for hadet. Gemmer vi os også for kærligheden.

Livet er dualistisk. Livet går op og ned. Livet er fuldt med larm. Og med musik.

Kunsten er, at lære at være i det hele. At kunne betragte det hele. At kunne acceptere det hele. At kunne møde det hele med kærlighed og venlighed.

At vide at alt er ok, at du er ok uanset.

Og vide, hvornår vi skal gemme os. Og hvornår vi skal holde op med at gemme os.

Verden venter på dig.

Verden venter på dit bidrag.

Fordi du er unik præcis som du er.

Kærligst,
Flora ❤️


2 kommentarer

Tak 

Læs mere
Læs mindre
Helle Birkedal

❤️ 

Læs mere
Læs mindre

Skriv en kommentar