Du må godt græde

Du må godt græde.

Du må godt synes det føles tungt, trist og svært.
Du må godt sidde stille og være trist - også i flere dage.

Du må i det hele taget godt opleve smerte.
Du må godt mærke sorgen og give den plads.

I gamle dage var det helt normalt at bære sorg i lang tid, hvis man havde mistet.

I dag bliver vi gjort til offer eller problem, hvis vi er kede i "for lang tid", efter noget svært har været forbi vores liv.

Vi måler alt efter en lykke skala, der ofte er helt urealistisk.

Græd blot.
Sørg blot.
Vær ulykkelig.
Vær trist, sur og tvær.

Det er helt normalt som menneske.

Livet rummer det hele.

Men i det moderne samfund måles og vejes vi hele tiden på, om vi er robuste nok, glade nok, overskudsagtige nok.

Men uanset hvor meget vi ved, vi kan træne hjernen til at overkomme smerte og modgang, så er det helt normalt også at være ked af det indimellem.

En af de gaver, vi er givet som menneske, er følelserne. Følelserne er en del af miraklet, vi oplever hver dag.

Så du behøver ikke at "fikse" det og dig. Vær blot med det, du mærker og opdag, at der også i det triste er stor skønhed. At også sårbarhed er noget af det smukkeste, vi har.

Når vi tør være med sårbarheden i os selv, så udvikler vi os allermest som mennesker, for så kan vi pludselig rumme det hele liv. Og skabe plads til udviklingen.

Så.

Du må godt have det svært.

Husk dog også kunsten, at lære ikke at hænge fast i følelsen. Ikke at tage den på dig, som en fastbundet kappe af væren.

For at kunne lægge den fra dig igen, når tiden er inde, må du først lære dig selv at rumme den. At møde din tristhed, sorg eller smerte med accept og kærlig venlighed.

Vær med det hele. Alt det, du mærker.

Ønsk det velkommen, mød det kærligt, venligt og åbnet.

Dér kan du begynde at slippe dig selv fri.

Og husk: Intet varer evigt.

Kærligst,
Flora ❤️


0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar