Afhængig af lidelsen?


Nogen gange bliver vi afhængig af lidelsen.

Vi vil egentlig gerne noget andet.
Men lidelsen, det svære, dramaet er så velkendt, at der bliver helt tomt indeni når det bliver stille.

Både sind og krop går i panik.
Hvad er det for en stilhed 😱

Uhhh jeg må hellere finde på et drama, så sind og krop finder tilbage i den gamle “larm”.
Ahhh her er velkendt, her føler jeg mig hjemme.

Men jeg vil jo gerne noget andet.
Så starter kampen for fra.
Der begynder at komme ro, fordi jeg gør en indsats.
Ahh nyder roen, snærten af glæden.
Men .....
Bum så føler krop og sind sig igen forkert og dramaet får plads.

En evig kamp i frem og tilbage.

Fordi vi ikke tør træffe valget, en gang for alle.

At kysse dramaet farvel.
At slippe fortidig tænkning.

Og åbne op til nuet, fra et ikke dømmende sted.
Fra et sted i os, hvor fra vi hviler ind i, at være i fred med det der er.
At vide dybt inde, at lige nu er alt som det skal være.
At livet rummer det hele.
Og jeg kan vælge, at være med det, ikke fra drama, men fra det stille og rolige sted, dybt inde i mig.

Fra accepten og det kærlige/venlige.

I dette nu har jeg tillid til mig selv og til livet.

Præcis som det nu folder sig ud.

Kærligst
Flora ❤️



1 kommentar

elsebeth Herdahl Schousboe

Ja, det kendte har været drama, sorg og fortvivelse,hjælp jeg drukner. Nu er jeg ved at lære det, men det er svært. Tak for at pege på vejen jeg skal gå. kærlig hilsen Elsebeth

Læs mere
Læs mindre

Skriv en kommentar