Spred ringe..!

Sæt de gode strømme i gang.

Hver gang, du taler til andre omkring dig.
Hver gang, du skriver en kommentar på Facebook.

Hver eneste gang, du kommunikerer med dine medmennesker, har du muligheden for at gøre verden til et bedre sted.

Og det er slet ikke så svært.

Det handler blot om at være til stede i situationen med nærvær, omsorg og venlighed.

Tage et lille skridt væk fra din virkelighedsopfattelse, som kun er én sandhed på vejen, og i stedet løfte blikket for at se, at der også findes andre sandheder.

Og at alle vores medmennesker altid gør deres bedste ud fra de givne omstændigheder.

Og oftest ud fra omstændigheder, som vi ikke kender eller forstår til fulde. Men det er ikke nødvendigt for dig at kende alle omstændigheder eller at forstå alle detaljer, så længe du kommer dine medmenneske åbent i møde. 

Så længe du møder dine medmennesker med omsorg og venlighed og accept.

Vær til stede i dag.
Vær nærværende i dag.
Vær venlig i dag.

Brug dine muligheder og alle de chancer, der gives på din vej i dag til at sprede ringe af kærlig venlighed.

Til at gøre verden bare en lille smule bedre, end den var for blot et øjeblik siden. 


Kærligst,
Flora ❤️


0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar