Hver dag er en ny begyndelse.

Hver dag er en ny begyndelse.

Jeg skriver dette på årets sidste dag.

Om nogle timer begynder et nyt år.

Og vi lægger forhåbninger og planer. Vi drømmer om små og store ting, vi vil udrette, forandre, forbedre og opnå. Vi formulerer nytårsforsæt. Nytårsaften lægger vi det gamle år bag os, trækker vejret dybt, skåler med hinanden og siger tak for det gamle år og ønsker hinanden og os selv et rigtig godt nyt år.

Og vi vågner nytårsmorgen med friske forhåbninger og positive tanker om, hvad det nye år mon vil bringe os af spændende og gode ting. Vi siger til os selv, at det år - det nye år - bliver virkelig et godt år.

Læg den samme motivation og indstilling i hver aften.

Kig tilbage på dagen og stil dig selv spørgsmålet om, hvad du har gjort i dagens løb, som betød noget i forhold til dine mål og den, du er. Tænk over tre gode ting, der skete i din dag. Og sig tak for dagen. Og læg den bag dig. Giv slip på samme måde, som du i aften giver slip på det gamle år.

Og når du vågner om morgenen, så brug de første stille minutter på at byde dagen velkommen. Sig tak for den nye dag og tænk på, hvad du i dag vil fokusere på, som har værdi for dit liv, dine mål og den, du er. Og hvor du kan bidrage ind i verden omkring dig.

Og tag imod dagen, som den kommer.

Hver aften er Nytårsaften.

Og hver morgen er Nytårsmorgen.

Hver dag er en ny begyndelse.


Kærligst,
Flora ❤️

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar