Du kan blive ved...

Du er et produkt af dine mønstre.

Din “normale” måde at tænke på, reagere på, optræde på.

Nogle af dine mønstre er en støtte for dig. Andre mønstre er undergravende - ja, nogle endda nærmest selvdestruktive.

Dine mønstre påvirker dig selv, din opfattelse af livskvalitet og ikke mindst dit samspil med dine omgivelser.

Når du bliver bevidst om dine mønstre, kan du se på dem med nye øjne og beholde dem, du kan lide og som støtter dig.

Og du kan eliminere eller erstatte dem, som ikke gør noget godt for dig. 

En af de bedste måder at blive bevidst om dine mønstre, er ved at sætte tempoet ned.

Ved at blive nærværende - ikke kun overfor dine omgivelser, men også nærværende med dig selv.

Pauser og stilhed. Refleksion.

Husk, at du kan blive ved med at ændre alle dine ydre omstændigheder, men hvis du ikke forholder dig til dine indre, hjælper det kun på kort sigt. 

Sæt tempoet ned. Skab stunder med ro og tid til indblik og indsigt.

Brug hver dag til at lære dig selv og dine mønstre at kende.

Og se på, hvilke mønstre, der støtter og hjælper dig og hvilke, der måske kunne trænge til at blive erstattet.

Kærligst,
Flora ❤️

1 kommentar

Janet Døssing

Lige den reminder jeg havde brug for ❤️

Læs mere
Læs mindre

Skriv en kommentar