Slip kontrollen.

Det er svært - meget svært - ikke at forsøge at kontrollere vores liv, vores tanker og vores følelser.

Fra barnsben af har vi været omgivet af voksne, som tilsyneladende var i stand til at kontrollere deres tanker og følelser og vi har derfor lært os selv at gøre det samme. Både for at ligne dem, vi så op til, og samtidig for ikke at forstyrre dem med vores “uhensigtsmæssige” følelser.

Mange af os har sikkert også hørt bemærkningerne “Jamen, tag det roligt, der er ikke noget at være bange for!” eller “Hold op med at græde - det er kun tøsedrenge, der græder!”. 

Alle disse oplevelser har præget de fleste af os til at tro, at det eneste rigtige er at kontrollere og styre vores tanker og følelser. At lukke ned for dem.

Måske bliver vi endda kontrolmennesker og kontrollerer vores ydre liv så meget og forsøger at kontrollere vores tanker og følelser med de samme teknikker.

Eller vi begraver os i vores arbejde, fordi vi dermed bliver “optaget” og kan lukke af for de farlige tanker og følelser. 

Slip kontrollen.

Luk op.

Giv plads til dine følelser - også de smertefulde.

Husk, at smerten ved at lukke ned ofte er en langt større smerte, som æder lidt af dig hver dag.

Hav tillid til dig selv og dine tanker og følelser.

Forsøg ikke at lukke ned. Det er dig selv, du lukker af for.

Hav tillid.

Mød dig selv på samme måde, som du ville møde din bedste ven.

Mød dig selv med kærlighed, accept og medfølelse.

Slip kontrollen.

Og vær dig.


Kærligst,
Flora ❤️

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar