Igangværende Lektion
Kursus indhold
Kursusindhold

#20 - Samtale med Tina Maria

Dagens gæst er Tina Maria.

Jeg mødte Tina Maria første gang en fredag i januar 2017, da hun kom til mit Life & Mindfulness Practitioner hold i Århus.

De 9 uger forandrede Tina Marias liv, kan man vist roligt sige.

Fra stress, angst, manglende selvværd og knuder i maven har hun siden den kolde vinterfredag i 2017 fredag rykket sig skridt for skridt - og i dag er det en helt, helt anden Tina Maria, vi møder.

Som hun selv siger det:

"Jeg mærkede, at jeg er helt okay præcis, som jeg er. Jeg mærkede, at jeg ikke skal fixes. Jeg mærkede tilgivelse, accept, dyb ro, inderligt nærvær og ren uforfalsket kærlighed.

Den følelse tog jeg med mig hjem og hver eneste dag siden da, har jeg forsøgt at skabe en hverdag, der er nærværende og kærlig. Det er meget sjældent et glansbillede af pænhed og polerede overflader – men jeg mærker hver eneste dag, at Yoga og Mindfulness giver mig muligheden for at være mere… Mere kærlig, mere modig, stærkere, mere sårbar, mere ægte, ærligere, sjovere og meget mere nærværende."

I dag underviser Tina Maria i mindfulness og yoga og lyser i sit liv... og man kan ikke undgå at blive smittet af hendes glæde, overskud og nærvær.

Derfor fik jeg lyst til at invitere Tina Maria med i FLORA's Fabuleringer... så du også kan opleve hendes glæde og se, hvad vi rent faktisk kan gøre i vores liv - også selv om det måske ser håbløst ud.

Jeg håber, du vil nyde vores fabulering!


Kærligst,

Flora underskrift




Du kan se mere til Tina Maria her...



Sidst opdateret 26/11-2021.

2 kommentarer

Charlotte Thirstrup Frederichsen

Hvad er det kundalini kan ift resorativ og yin yogaen ? 

Læs mere
Læs mindre
Flora Melchiorsen Admin

Kundalini er en magisk yoga form, mere fysisk krævende end de 2 du nævner. Og så inkluderer den åndedræts teknikker, hånd nudra og mantra. Den mest holistiske og healende form for yoga. Medi yoga er en blid form for kundalini og et godt sted at starte 🥰

Læs mere
Læs mindre

Skriv en kommentar