Igangværende Lektion
Kursus indhold
Kursusindhold

Accept

I accepten ligger kunsten at kunne acceptere alt, som det er lige nu. 

Det er ikke at lade stå til, men realistisk at erkende og acceptere det, som er. 

Accept handler således ikke om bare at acceptere alt og skubbe det væk, som føles ubehageligt. Accept er at være med i det, livet består af lige nu. 

Stil dig åbent for, hvad som er lige nu.

Hvad fylder i dig lige nu?

Hvilke tankemønstre går igen og igen?

Hvordan føles din krop lige nu?

Gennem erkendelse af det, som er lige nu, kan du begynde at acceptere dig selv med alt, hvad det indebærer.

Du kan begynde at acceptere det, du ikke kan ændre i din ydre verden. 

Accept er at være til stede lige nu. 

Stress opstår ofte af alt det, vi tænker, at vi skal nå, og dermed hele tiden er et andet sted end lige her og nu. 

Vi er konstant på vej videre. Firkantet sagt kan man påstå, at stress ikke kan eksistere, hvis vi er lige nu og her med det, vi laver.

Hvis vi kun forholder os til det, der er i dette øjeblik, så eksisterer stress ikke.

Følelsen af stress opstår først, når vores hjerne begynder at gå på opdagelse i enten fortidens spøgelser eller i fremtidens krav og forventninger.

Øvelse gør mester

At kunne acceptere dig selv som den du er, handler således om med venlighed at kunne være med dig selv, som den du er lige nu.

Det betyder ikke, at du ikke kan eller skal lave dig om, hvis og når det kræves. Men det betyder, at du først kan flytte dig, når du har accepteret, at du er der, hvor du er lige nu.

Prøv at kigge på dig selv i et spejl (gerne i fuld figur), kig intenst og længe på dig selv. 

Hvad er du lige nu parat til at acceptere ved dig selv, og det, du ser eller mærker lige nu?

Se videoen her - og bliv inspireret.

Og del gerne dine refleksioner og opdagelse i kommentarfeltet herunder.

God fornøjelse!

Kærligst,

Flora-underskrift

 

 

 
BEMÆRK: Hvis du har tekniske spørgsmål eller spørgsmål til din medlemskonto eller flow - så skriv venligst ikke i kommentarfeltet herunder, men send en mail på info@livsbevidsthed.dk - så undgår vi alt for mange notifikationsmails ;-) 

Velkommen!

Hvis du er medlem af FLORA's - skal du blot huske at logge ind med dit SimpleroID (klik på log ind i menuen) - så kan du se alt materialet, der ligger herinde.

Hvis du ikke er medlem af FLORA's, så kan du se et lille udvalg af materialet (alt det uden "lås" på). Hvis du gerne vil have adgang til det hele (kan anbefales!), så kan du hurtigt få det, ved at klikke på knappen herunder.

Kærligst,
Flora underskrift