Vejrtrækning
10 Dage til Det dybe og stressfri Åndedræt
Din vejrtrækning giver dig liv!
Og det i mere end én forstand. For udover, at vi bruger åndedrættet til at trække livsnødvendig ilt ind til cellerne og kroppen, så er der mange andre både fysiske og psykiske plusser ved at gøre dit åndedræt dybere og bedre.
Og det er faktisk ikke så svært. Du har allerede alt, hvad du har brug for med dig. Du behøver ikke en gang at skulle nogen steder hen. Hverken i træningscenter eller sportshallen. Du kan træne uanset, hvor du er.
Med dette 10 dages forløb får du nogle øvelser og på mange måder en invitation ind i, hvad du kan gøre på enkle og overskuelige måder. Du kan naturligvis altid gå endnu dybere og træne endnu mere, men hvis du bruger de 10 invitationer i forløbet her, så kan jeg love dig, at du allerede vil have vundet rigtig meget.
God fornøjelse og god vejrtrækning!
OBS! Vær altid opmærksom på din krop og dine evt. begrænsninger. Brug ikke øvelserne, hvis din læge har frarådet det. Hvis du er i tvivl eller er ramt af sygdomme i lunger mv. så kontakt altid din læge, inden du bruger øvelserne.
Herunder finder du forløbet... dag for dag











Vejrtrækningsøvelser
Her finder du gode vejtrækningsøvelser.
I yogaen kaldes disse Pranayama. Det er Sanskrit og består af de to ord Prana, som betyder livsenergi og Yama som kan oversættes til kontrol.
Vejrtrækningen er vores kobling mellem ydre og indre energi. Vi trækker nærmest universet ind i os gennem hver eneste vejrtrækning og fylder vores krop med energi og brændstof.
Gennem vejrtrækningsøvelserne kan vi træne os i en endnu større grad af beherskelse af os selv. Vi kan bruge åndedrættet til at finde ro og balance eller vi kan bruge åndedrættet til at fylde os med energi og fokuseret koncentration.
Her finder du forskellige øvelser, som alle kan være med i. Dog skal du naturligvis være opmærksom på, hvad din krop fortæller dig. Hold pause, hvis du bliver forpustet, svimmel eller føler ubehag. Du skal aldrig forcere åndedrættet, men lade det glide ubesværet.





Træk Vejret Workshop
Her finder du workshoppen, som jeg holdt i april 2021.
3 timer med viden, input, værktøjer og øvelser, som allesammen forbedrer og styrker dit åndedræt.
